Reservation af klubbens både (i rokort)

For at gøre reservation af både så smidig som muligt samt lige adgang for alle, bedes medlemmerne venligst overholde følgende, når der reserveres båd:

  1. Reserver båd for gang til gang man ror. Dvs. at der ikke reserveres flere datoer frem.
  2. Det er ikke rimeligt at et hold, der ror sammen, reserverer flere både for at være sikker på, at der er en båd til det antal der dukker op, eller for at omgå første punkt. Altså kun en reservation pr. hold.
  3. Hvis ikke man ønsker at benytte sin reservation, afbestil så andre kan komme til.
  4. Der kan være specielle forhold for roskolen og bådudlån.

Overholdelse af disse enkle punkter er i respekt for øvrige klubmedlemmer. Der kan specielt i disse Corona-tider være rift om bådene, samtidig med at der nu kan roes på alle tider af samtlige medlemmer.

Hilsen

Bestyrelsen