Nekrolog

26/09/2020

In Memoriam

Wagner Bjerre, 23/2 1934 – 24/9 2020

Ældreroer i Fredensborg Roklub med nr. 257 Wagner Bjerre døde den 24. september 2020 kl. 2350.

Wagner kæmpede for at leve, men måtte til sidst meget afkræftet sige ”vel roet”. Godt humør og en god portion humor var hans varemærke til det sidste.

Vi husker Wagner som en altid hjælpsom og meget idérig rokammerat. Mange af de ting vi beskæftiger os med i roklubben var hans opfindelser og bærer hans aftryk.

Wagner var medlem i ”Vennerne” fra 1986 og modtog Kakkelovnsprisen i 2009 og Ældreroernes kammeratskabspris i 2013.

Da Wagner rundede 80 år startede han 80er gruppen, som var roere over 80 år. Her fungerede han som en slags formand, holdt sammen på og tør- roede med jævnaldrende.

Vi vil savne dig Wagner – Æret være dit minde.

ÆR / Styregruppen / KJF