Quer durch Berlin

Og 7 kilometer længere fremme ad den slyngede flod var målområdet – ved ”Haus der Kultur”, lige før Rigsdagsbygningen med den berømte ombygning.

Så kom startduttet, afgang for den første af de tre GIG’er med Fredensborg Roklubs ”ældreroere”. De to andre med hver 15 sekunders mellemrum derefter. GO-GO-GO lød det. På nettet havde vi på Google-Earth kunnet studere ruten, og endda se fotografier af de fleste af de 12-13 broer vi skulle under. Afstanden svarede til en tur til Dronningens Bøge og retur – vel at mærke uden pause. Der var ingen drejninger skarpere end f.eks. rundt om næsset lige før Kobæk Vig, Og floden var alle steder rigelig bred nok til at en båd kunne overhale en anden. Så dette skulle vel være overkommeligt.

Men hjemme i Fredensborg, to måneder før løbet, skulle vi altså først have dannet hold, og begynde en passende træning. Teknik, dvs. præcision og koncentration, kombineret med kondition var det det drejede sig om. Vor første tur i hold 84 (Wagner, Henning, Willy, Jørgen og Egon) en tidlig onsdag morgen i let regn var på 45 minutter. Så der var noget at arbejde med hvis vi skulle ned på den tid vi havde hørt om fra tyske både i vor aldersklasse året før: 35 minutter! Går det mon for et mandskab med en gennemsnitsalder på 73?

I Berlin havde det vist sig at være klogt at komme næsten 2 timer ”i for god tid” til startstedet. Der var som forventet en velorganiseret uorden, der krævede stor opmærksomhed. Hvor mon vore tre lejede GIG’er lå blandt de 122 GIG’er, firere og ottere vi kunne se ligge og vente på grusveje, ramper og skråninger langs med bredden. Hvor er toiletterne? Er der en vandhane et sted? (Det var der ikke). Var der mulighed for at få vort skiftetøj kørt frem til målområdet, så vi ikke skulle have alt det rod i bådene (Nej). Er der mon en kiosk, hvor vi kan købe lidt forplejning til ventetiden? (Det var der heller ikke, men vi fandt dog efter nogen tid en kiosk ca. en kilometer væk midt i et beboelseskvarter hvor vi kunne købe Mars-Bars med udløbsdato et halvt år før. Bedre end slet ingen frokost).

Men alting lykkedes efterhånden. Vi fandt GIG’erne, Vi fik hørt og forstået instruktionen, og ikke mindst fik vi set hvordan de ca. 80 både der startede før os, egentlig bar sig ad med at komme i vandet og lægge sig til rette ved startstedet. Det så dog ikke ud til at vi ville få tid til den kilometers opvarmning før start, vi helst skulle have. Vi fik skruet riggene ordentligt på. En GIG har 8 rigge. Hver rig 4 møtrikker. 3 GIG’er har altså, 96 møtrikker. Med lidt held fik vi lånt én topnøgle. Godt vi var i god tid.

Én af bådene var uden bundbrædder. ”Det var en fordel” sagde en roer fra den klub der ejede den. ”Det er en rigtig god båd, den er hurtig, og uden brædder vejer den mindre”. Der var bredbladede årer til. Det havde vi ikke prøvet før. Men en gang skal vel være den første. Og nu var det bare at vente.

I ventetiden så vi en ganske interessant måde at entre en otter på. Styrmanden sad på sin plads. De otte roere stod alle med én fod på bundbrættet, og den anden på bredden. Ved en kort kommando satte de alle 8 synkront af fra bredden, og stod kortvarigt på ét ben mens båden roligt gled 2 meter ud fra bryggen. Et kort øjeblik balancerede de på det ene ben. Så kom en kommando til, og så satte de sig synkront ned. Whow!

Men omsider lå vi altså ved startstedet. GO-GO-GO, og så var det bare af sted. Vi roede godt, holdt takten og koncentrationen, og lavede ingen fejl. Gled fint ind i svingene, og styrmanden valgte fint de rigtige brobuer undervejs. Roning på tid, med 15 sekunder mellem bådene, kan være en lidt ensom affære. Men heldigvis blev vi da overhalet af den hurtige pigebåd, fra en helt anden aldersklasse, der var startet lige efter os.

Resten er enkelt. Vi gled over målstregen i fin stil, med god teknik i behold. 34 minutter og 29 sekunder, hvad vi jo havde håbet på. Og da vi var den eneste båd i vor aldersklasse fik vi endda en præmie. Verden er uretfærdig må de to andre både tænke. De var lidt hurtigere end os. Men var altså i aldersklasser med flere og hurtigere tyske både.

Det var så historien. Der mangler bare at fortælle lidt om hele resten af turen. Vi var jo 30 af sted, altså lige så mange ledsagere som vi var roere. Vi havde vor egen bus fredag til søndag, hvor den eneste restriktion var den 11 timers regel som vor gode chauffør bestemt helst skulle overholde. Så vi havde fået arrangeret en rundtur – med en dansktalende lokal guide. Kreutzberg ,– 68ernes gamle kvarter, muren, nye udviklingsområder, Alexanderplatz, Unter den Linden, volds monumentet i Neue Wache, Pariser Platz med Brandenburger Tor og meget mere. Vi blev bagefter enige om at denne rigtigt dygtige guide nok selv havde været en gammel 68’er.

En anden gang skal vi huske madpakker - og så altså også topnøgler. ”Quer durch Berlin” er bestemt værd at deltage i. Den pågældende uge har masser af ”tværs gennem Berlin” arrangementer. Gang, cykler, løb, heraf et enkelt maraton, og så altså de 7 kilometer på Spree.

Tak for turen,
Jørgen.