Open Danish , Nordic and European Championships

Flotte resultater til Fredensborgroere!

Ja det var  ikke mindre end 3 mesterskaber samlet i en megastor regatta, med 750 deltagere fra hele Europa, der fandt sted lørdag d. 25 januar i Gladsaxe Hallen. Dog var der fra stævnets side lavet web-screening, så hele ro-Danmark med familien kunne følge slagets gang hele dagen, der begyndte kl. 9 om morgenen og varede til sidste start gik kl. 18.

Traditionen tro var der også roere med fra Fredensborg, godt nok ikke så mange, men dem der havde vovet sig ind i løvens hule gjorde det rigtig flot, og kom  næsten alle hjem med medaljer.

Deltager fra FR var: Cecilie Girke, Svend Aage Nielsen, Sanne Poulin,  Ulrik Jensen, Søren Eriksen og Merete Boldt.

Første Quinde på gulvet tilfaldt undertegnede, som skulle i kamp tidlig lørdag morgen i aldersgruppen +65, og det må siges, at jeg fik lagt fra land, så der for de resterende af klubbens medlemmer var noget at leve op til. Gik fra spids og veg ikke fra denne plads og kom i mål i en fornem tid på 7.50.6.

Næste deltager på gulvet var Svend Aage, som i samme aldersgruppe men hos ” mænnerne” var kommet i stærkt selskab, og selv med en fornem tid på 7.36.4 rakte dette dog kun til en 4. plads.

Så gik der er rum tid før næste, og denne gang en ungdoms,-roer skulle i ilden, det var et stort felt og Cecilie skulle ro 4 minutter i Junior C klassen, og herefter ser man hvem, der er kommet længst. Lidt til forskel fra seniorerne/ masterroerne, der alle ror 2000 meter.

Cecilie gik til den og fik en flot 7.plads i feltet og en antal meter på 1010.

Hun fik lige lov til at puste lidt ud, for et par timer senere var hun tilmeldt i Sprint over 200 meter, og hun var klar til en revanche, men måtte se sig slået og henvist til en 2. plads og SØLV. Tillykke!

Dagens sidste skud var hold konkurrencen, det var lykkedes at ”lokke" to af Masterherrerne til at stille op sammen med Sanne P og Merete B, og det skulle gå hen og blive en ren gyser af format.

Alle roere bliver vejet og alder tastet ind, og herfra får man tildelt holdets handicap, og vi måtte således  vente 40 sekunder efter startskuddet, før det blev vores tur til at ro, og så er der altså nogle der skal hentes, samtidig med at man godt kan se hvem der står og venter på at komme i maskinerne til deres hold må starte:  en verdensrekordholder, hele landsholdet o.s.v.

Og da Søren satte sig i maskinen som sidste mand på vores hold, manglede vi ikke ret meget for at være i front, efter at Merete havde kørt start stykket = de første 1000 meter og Ulrik og Sanne havde fulgt op og gjort hvad de skulle. Søren skulle slutte af hvor "hele" verdenseliten stod og ventede på deres tur. For os andre, der står og følger hvad der sker på storskærmen, blev det til en helt forrygende afslutning på en herlig dag i Gladsaxe, så var vi lidt foran, så var vi lidt bagud og Søren kæmpede virkelig til sidste meter, og vi fik en meget fornem (delt) 3. plads - og bronzemedalje - med hjem. Kun med 3/10 sek op til sølvet, og 3 sek op til guldet. Meget godt, når man tænker på at hele løbet (4x1000m) tog ca. 14 minutter.

Efterfølgende syntes både Ulrik og Søren, at det godt nok var hårdt at ro sammen med damerne, men glæden over placering og medalje gjorde vist, at det var godkendt, og vi blev tilgivet forat have tilmeldt os som hold,  medens de herrer var på skiferie og ikke kunne forsvare sig...  

på gensyn til næste år i Gladsaxe
den udsendte medarbejder
Merete