Langtursroning

Sæson 2017:

Under forberedelse.

Du kan høre nærmere hos udvalgets medlemmer. På gensyn!

Thomas Dohm Pedersen (thomasdohmpedersenathotmail [dot] com

Dorthe Heinemeier  (dorthe [dot] heinemeieratwebspeed [dot] dk )

Hans Schiønnemann (hsatslamat [dot] dk)

 

Lidt om langtursroning

Langtursroning vil sige roning udenfor dagligt rofarvand, d.v.s. for vores vedkommende roning andre steder end på Esrum sø. Ofte sker langtursroning over flere dage, hvor man overnatter i telt eller i andre roklubber undervejs. Diverse bagage, mad og drikkevarer medbringes i bådene, der har for- og agterrum til det samme. Langtursroning kan sammenlignes med cykelferie - landevejen er blot erstattet af vandvejen, hvilket gør det til en både meget smuk og afslappende måde at opleve Danmark på.

Da Fredensborg Roklub ikke ligger direkte til havet, har klubben aldrig haft de store traditioner for at dyrke langtursroning. Som regel sker det i form af dagsture til klubber i omegnen, f.eks. Humlebæk, Helsingør og Lyngby. "Selskabet for Kulturroning", der er et samarbejde mellem Humlebæk og Fredensborg roklubber, arrangerer desuden 2-3 weekendture årligt, hvor man ror i områder af særlig kulturel interesse.

Endelig er der gode muligheder for at deltage i langture arrangeret af det danske roforbund, både på kreds- og landsplan. Motionsudvalget sætter alle invitationer til langture op på tavlen i klubben.

Man skal dog være opmærksom på, at enhver deltagelse i langtursroning, som ikke er arrangeret af Fredensborg Roklub, kræver klubbens godkendelse. Det skyldes bl.a., at langtursroning kun kan ske, hvis der er en langtursstyrmand med. Godkendelse til deltagelse i langtur fås ved henvendelse til bestyrelsen.                          

Nu bliver det meget nemmere.

Alle DFfRs udstationerede både kan nu bookes online på http://www.roning.dk.

Det betyder et farvel til de gammeldags papiransøgninger og goddag til en ny elektronisk proces.

Bådene bookes online, og når der er trykket ”send” får formanden, rochefen eller langturschefen i klubben automatisk en mail med bookingen. Ved at videresende mailen til Roaktivitetsudvalget bekræfter formanden, rochefen eller langturschefen roerens færdigheder som langtursroer, og så går vi (DfFR) i gang med at bekræfte bookingen.

Bookingen af bådene kan ske her.