Det sidste år har været et lidt trist år rent romæssigt, ganske vist kunne vi efter lidt forsinkelse komme på vandet i 2020-sæsonen, men sociale arrangementer, fælles indendørs vinterroning og -træning og meget andet har været på hold. Så er det ikke nemt at holde fast i roningen og hinanden, når vi kun har kunnet mødes i små grupper. Endnu værre, hvis ikke man har været en del af et fasttømret hold.
For at øge kendskabet til andre af klubbens medlemmer på tværs af alle vores små grupper, genoplives roer-interview-serien, der blev bragt på hjemmesiden tilbage i 2011 (kan findes under Kategorier Indlæg på forsiden, under Andet, eller Arkiv Indlæg, vælg måned og år. Der er et for hver måned i 2011) i en let ændret form.
Denne gang bliver det som en stafet. Håber I er med på legen, og husk, man kan svare kort eller langt alt efter tid og temperament, skulle man blive prikket med stafetten.
Første Roer-Portræt er på vej…
hilsen
Sanne/Hjemmesiden