Jamen så lakker det mod enden for dette års kortbaneregattaer og den sidste i rækken var dette års FISA Master, som var lagt Down Under = Australien.
Nok det mindste hold Fredensborg masterroere, der var sendt ud længe, nemlig Lizzie Haastrup, Terkel Jespersen og undertegnede = den udsendte medarbejder Merete Boldt, og dette lille hold var også samtidig, hvad der var af danske deltagere.
Vi tog afsted sammen og ankom til Melbourne et par dage før regattaen, så vi lige kunne vænne os til en tidsforskel på 10 timer. Lizzie og jeg havde nogle løb sammen med de engelske damer, der dog først ankom til Ballarat onsdag, og Terkel havde fået en aftale med en rigtig god ven (af undertegnede) fra North Shore om at tage et 2x løb sammen.
Søen i Ballarat har absolut ikke noget godt ry, da det MEGET tit blæser, noget som vi måske ikke rigtig kunne tage os af som Fredensborg roere, men de australske roere går faktisk kun på vandet, når det er næsten total havblik, hvor jeg tørt måtte konstatere, at så ville FR roere måske komme på vandet 2-3 gange om året; det blev der megen morskab ud af, men det skulle vise sig, at de australske roere fik deres sag for, da vejret ikke artede sig efter deres ønsker, men blæste med en pæn side vind (5- 6 sek.m) , der samtidig også var kold, så deres forudsigelser var rigtige nok.
Men vi kom da i gang selv om den ene dag måtte forlænges efter en afbrydelse på 1 time, da det blæste voldsomt op. Alle kom da i mål.
Deltagerantallet var betydelig mindre end det plejer at være, sidste år i Varese var der 3500 og i Ballarat 1100. Det siger lidt om at australierne boykottede stævnet ( = søen ), Holland havde én deltager, Sverige ingen, vi var 3 fra Danmark, og så videre, og da deltagerantallet var så lille, var lørdag eftermiddag helt tom , hvor man satte sig ned og drak øl, for blot at konstatere, at nu var søen total hav blik – og ingen roning.
Resultatmæssigt gik det også fint, selv om vi kun var os 3 fra FR, Danmark, så blev vi faktisk den næstmest vindende klub uden for Australien, og det selv om der var et stort hold russere og et mega hold fra Japan til regattaen. Terkel havde 2 starter, Lizzie havde 3 og undertegnede 10 starter, og på kryds og tværs var Lizzie og jeg sat sammen med englænderne, og slut resultatet var, at Terkel vandt 1 løb og undertegnede vandt 7.
Efterfølgende kørte jeg en uges tid en tur langs Great Ocean Road, hvor imod Lizzie og Terkel fortsatte til New Zealand ( hvor de stadig er )
RoHilsen Merete
