Inriggerkaproning

24/08/2011

Som total bindegal kaproer i snart 50 år, er en 2 åres inrigger jo ikke ligefrem det, der frister allermest for at skulle prøves, men i år skulle det være :o)

Jeg fik chancen for at afprøve min færdigheder, da vores 2 åres inrigger, der skulle have været Sjælland rundt skulle roes tilbage fra Køge til Københavns Roklub en herlig lørdag morgen.

Selvfølgelig først efter 18 km morgen racer træning i 2x

Vi startede ud fra Køge Roklub i super flot vejr, solen skinnede fra en blå himmel og vind var der intet af, så det så ud til at blive en dejlig tur.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at vejrguderne ikke ville stå os bi ret længe, så efter 1 times roning begyndte det at blæse op, og det tog til med en østlig meget kraftig vind = læs ren sidevind i hele Køge Bugt.

På et tidspunkt blev det så slemt, at vi seriøst overvejede at måtte gå i land og lade båden ligge for så at hente den senere.

Men vi holdt ud og kom sikkert til Københavns Roklub via slusen, efter 7 timers !!!! og 40 kilometers roning.

Dette må vist siges at være noget af en ilddåb, som første gangs forsøg.

For at gøre tingene rigtig godt skulle det selvfølgelig også prøves i racer regi, hvad ellers !! så ugen efter deltog jeg i en inriggerkaproning, også for første gang nogensinde :o)

Og her må jeg da sige, at havde vi fået vind ugen før, var det ikke noget at regne mod hvad vi blev udsat for fra vejrgudernes side denne gang.

Jeg startede i Københavns Roklub og sammen med 2 gæve totalt ”gale” inriggerherrer. Det gik fint gennem Københavns Havn og via Lynette udløbet ud på Øresund og her skal jeg da godt nok love for, at der var vind og bølger ( = igen sidevind )

Det blæste så meget, at når båden huggede i bølgerne, lettede jeg fra sædet, noget jeg ikke troede var muligt :o) og når man ikke er en inriggerhaj skal jeg hilse og sige, det absolut IKKE er nemt at lave skifte i sådan en båd ved at skulle vandre fra 1’er pladsen ned til styrmandssædet, så hurtigt som muligt, når himmel og hav står i et-

Desværre havde Benjamin i båden store rygproblemer, så vi måtte opgive efter et par kilometer i det oprørte hav og ro ham tilbage til Københavns Roklub, igen noget jeg aldrig har prøvet før: opgive i et racerløb.

– det er aldrig for sent at prøve noget nyt :o)

RoHilsen Merete