Skt. Hans 2022

24/06/2022

Roklubben var igen i år vært for Skt Hans fejring og bål på søen, og vejrguderne var i den grad med os i år. Dejlig sol, ikke meget vind, blå himmel. Så fås det vist ikke meget bedre.

Henad  kl 20 begyndte folk stille og roligt at strømme til klubben, der var picnic kurve, vin i glas, pølser på grillen, masser af børn og hunde, og bare en glad afslappet stemning ved søen denne smukke torsdag aften. Der blev solgt mange stykker kage, is, te, kaffe, og sodavand.

Claus Bo Andersen bød som formand for klubben alle velkommen, og gav derefter ordet til årets båltale ved borgmester Thomas Lykke Pedersen, selvom han vist blev introduceret som borgmester for Fredensborg Roklub…

Bålet blev tændt, sange blev sunget, både samledes på søen både her og ved sejlklubben, og stemningen var i det hele taget som den skulle være på en dejlig sommeraften i juni.

Se de stemningsfulde billeder nedenfor…

IMG_20220623_205647897

Billede 10 af 10