Klaus Jul Friis er død, 82 år gammel
”En kulturbærer, dybt humoristisk, gennemført sportsmand, videbegærlig og helt igennem et positivt og rart menneske”.
Sådan var en af klubbens æresmedlemmer Klaus Jul Friis, der efter længere tids sygdom døde fredag den 10. marts, 82 år gammel.
I mere end 60 år har han haft sin gang i klubben, i de unge år som konkurrence-roer, en årrække som master-roer og siden som medstifter og en af ankermændene hos ældreroerne, indtil medlemsmødet forrige uge endda som formand for ældreroerne.
”Klaus var kulturbærer i klubben”, siger formand Claus Bo Andersen, der opregner en del af alt det, Klaus har været med til at skabe. Han har været instruktør i så mange år, nogen kan huske det. I 12 år, fra 1982 til 1944, var han redaktør for klubbladet. Han tog initiativ til gymnastik, og var selv holdleder hos ældreroerne. Her startede gymnastikken altid med en rask march og sluttede med en af de vittigheder, der i den grad også var en del af Klaus. Læg dertil at Klaus i mange år stod for den årlige løvfaldstur, og altid sørgede for et oplysende arrangement ved ældreroernes årlige langtur.
”Klaus var først og fremmest en god kammerat, altid til at stole på”, siger Lennart Poggenborg, der har roet og trænet med Klaus stort set hver uge siden 1985.
”Uanset hvem han mødte i omklædningsrummet, fik de en munter bemærkning. Han gjorde alt, hvad han kunne for at få alle med”.
Som ung var Klaus sergent i hæren og uddannede sig senere som landmåler. De sidste mange år af hans arbejdsliv var han ansat på ATP i Hillerød.
Roklubben var Klaus’ hjertebarn, men utroligt nok var der også tid til andet. I mange år var han rundviser i slotshaven, han underviste i gymnastik i Esbønderup, spillede bridge, har kørt motionscykelløb og sågar gennemført triatlon. Han var en ivrig læser af alt, der havde med Danmark og historien at gøre, og var ubetinget et omvandrende leksikon.
Klaus fremtrådte altid rolig, afdæmpet og lyttende, men besad samtidig en uudslukkelig appetit på livet. En livsglæde, han gavmildt delte med alle omkring ham. Man var altid i godt selskab med Klaus, uanset om man var mangeårig ven eller helt nyt medlem i klubben. Han bliver savnet af alle, der havde den glæde at lære ham at kende. Klaus efterlader sig datteren Charlotte og sønnen Christian. Dato for bisættelse vil blive meddelt snarest.
Æret være hans minde.
