…var altsammen ingredienser i årets FISA World Masters (Masters VM, roere over 27 år uden for eliten) som blev afholdt d. 6.-9. september 2007 i Zagreb, Kroatien. Det med bådtyveriet vender jeg tilbage til senere.
Der var rekorddeltagelse fra Fredensborg Roklub, med ialt 21 roere plus båd-bærende ægtefæller: Ulla, Charlotte, Lizzie, Lillian (dog fra Lyngby, men hun var med i mange Fredensborgbåde), Helle, Tine, Bettina, Sanne P., Anne Mette, Sanne H., Merete, Lene, Søren E., Kim, Søren H., Claus, Bjørn, Ulrik, Alf, Terkel, Svend Aage, Peter samt Rasmus og Ole (det var ægtefællerne). I otteren og en dobbeltfirer havde damerne også assistance af Margit fra Randers Roklub, og på mix-otteren af Chuck fra New York.
Lad os bare afsløre med det samme, at der kom masser af ædelt metal med hjem (der gives en guldmedalje til vinderne af hvert heat) til Søren E. og Kim (med og uden ekstra makkere), Lizzie (sammen med nogle amerikanske damer i firer uden), Sanne H. og Merete, men også Bettina og Lene fik en medalje med hjem fra deres mix-dobbeltfirer med Søren E. og Kim. Vores formand, Svend Aage, fik – vanen tro kan man vist næsten sige – også en medalje i mix-dobbeltsculler sammen med sin bedre halvdel, Merete. Et stort tillykke til alle!!!!!
Meen næste gang ser vi gerne lidt flere med pynt om halsen 😉 Der blev i hvert fald gået til den, på trods af vind og vejr.
Ja, for de første to dage af regattaen var det kun 10-12 grader, blæst (modvind) og regn. Rigtig meget våd og kold regn. Stierne ned gennem bådpladsen blev hurtigt til et glat og æltet søle, og det stod snart klart at vi havde alt for lidt varmt rotøj med. De få rotøjsboder, der var på pladsen, fik til gengæld gang i salget af lange robukser og -bluser. Prisen var – næsten – underordnet. Det var også rigtig rigtig koldt at styre otteren kun iført rodragt (vi var endnu ikke helt sikre på i hvor høj grad dommerne ville se gennem fingre med uens tøj) kan jeg hilse og sige. Men det gik da, og der var da ingen af roerne, der klagede over at båden rystede. Til gengæld tog jeg på vej tilbage til vores telt (vores redning i regnen) en tur på r…. i mudderet med stroke-boksen og det hele. Den kunne da heldigvis gøre ren igen og klar til herrernes otterløb senere på dagen.
På trods af vejret blev regattaen afviklet i god stemning, og de få forsinkelser, der var, blev hurtigt indhentet. Dommerne og båd-“drengene” var positive og hjælpsomme, hvilket er imponerende, når man tænker på, at de lå ude på vandet hele dagen i regnen – uden noget særligt i form af varme drikke og lignende, kunne vi forstå på Merete.
Efter de to første våde og kolde dage, hvor vi var meget glade for vores 4- og 5 stjernede hoteller, badekar og håndklædevarmere, slog vejret om og det blev det fineste regatta-vejr: sol, 20-23 grader, og kun en let brise. Det var skønt at se rostadion, som det skal ses, og ros. Det afspejlede sig også i tiderne, der blev roet i, og humøret. For 1.gangsdeltagerne blandt os, undertegnede inklusive, var det fantastisk at prøve at ro på et rigtigt rostadion med tribune, start-pontoner med en kroatisk soldat til at holde agterenden af båden indtil starten går, og tydelige bane- og afstandsmarkeringer. Man kunne måske have ønsket sig lidt flere dametoiletter og bedre badefaciliteter og ikke mindst lidt mere toiletpapir. Men det gik jo altsammen.
Terkel syntes også, han ville prøve vandets kvalitet som badevand, men han syntes nu alligevel at befinde sig bedre oppe i båden, så han kravlede op igen og roede med i det efterfølgende heat i stedet.
En ældre japansk dame i en singlesculler roede i adstadig stil frem og tilbage på opvarmningsbanerne – modsat roretningen. Når dommerbåden råbte hende an og prøvede at forklare, at hun hellere måtte ro samme vej som alle andre, smilede hun, bukkede let og vinkede. Og roede adstadigt og ganske upåvirket videre.
Selv lærte vi i dobbeltfirer for begyndere 😉 at starten IKKE går når det grønne lys tænder, men når det røde lys slukker. Det kunne jo forklare, hvorfor vi tilsyneladende havde regattaens dårligste starter, og skulle bruge 100 m på at ro de andre både op igen. Hvilket vi da også gjorde, men lidt spild af gode kræfter er det jo. Vi var i hvert fald glade for vores 2.plads i gruppe C, og at vi i gruppe A ikke blev hægtet af af de unge roere på 30, men fulgte dem til dørs.
Helle opdagede også i singlesculler, at der er en øvre grænse for ens kræfter, men vi er sikre på, at hun næste år i Litauen nok skal give kamp til stregen, og rykke en plads op til den eftertragtede guldmedalje!
Søren H. og Svend Aage måtte sande, at det ikke er nogen spøg at fange bane-bøjerne med åren, men Svend Aage fik kæmpet åren fri, og de fik vist os på tribunerne endnu en start.
Men nu må jeg nok hellere ud med historien om bådtyveriet. Det var nemlig sådan at Lizzie skulle ro dobbeltsculler i Fredensborg III sammen med Lillian. Hun beder derfor Terkel, hendes mand, om venligst at fjerne alt det våde rotøj, der hang til tørre på båden. Det gør Terkel selvfølgelig. Lidt senere ser vi samme Terkel ligge nede ved bådebroen, og hjælpe nævnte damer med at stille et eller andet på båden, med lidt besvær og stress, men de fik det til sidst ordnet og kunne atter sendes afsted til opvarmning og start.
Så går der jo en 5-10 minutters tid, og pludselig kigger Terkel lidt forundret på Fredensborg III der, ganske vist minus vådt rotøj, pænt ligger på sine bukke ved siden af bådtraileren. Det var jo lidt mystisk, for havde han ikke lige sendt damerne afsted i den??? Så går det jo op for ham, at lige ved siden af vores båd havde før ligget en anden gul dobbeltsculler – og den var nu væk. Lizzie og Lillian havde simpelthen taget den forkerte båd… De havde da også syntes, den var stillet lidt mærkeligt.
Først da de blev modtaget af en tysk velkomstdelegation efter deres løb gik det op for dem, at de havde roet i en andens båd.
Vi andre syntes jo bare, at Lizzie burde være selvskreven til at pakke bådene ned efter regattaens afslutning, for mangler vi ikke lige en ekstra dobbeltsculler eller to og en dobbeltfirer? Vi kunne da sikkert have fundet plads til en ekstra båd på traileren hjem 🙂
Noget særligt var regattaens sidste dag, hvor der kun var mix-løb, dvs. både sammensat med lige mange damer og herrer. Her blev roet mix dobbeltscullere, dobbeltfirere og otter fra Fredensborg, og hvis man troede, at der blev givet ved dørerne her, tog man grundigt fejl. Men det har sin helt egen charme at ro blandede både, som ikke har trænet sammen før. Som Peter sagde det ved starten i mix otter: det er en rofest, det her.
hilsen
Sanne P.
