Og tradition tro var Fredensborg Roklub repræsenteret med et forholdsvis stort hold, til trods for at det var lagt på den anden side ”af dammen”.
Terkel, Lizzie, Søren E, Svend Aage og Merete tog glæderne lidt på forskud og ville opleve New York, så vi tog allerede afsted lørdagen før, for lige at have 4 dage i storbyen for at se lidt på herlighederne, før vi tog videre til Princeton og den alvorlige og sportslige del af turen.
Vi havde nogle dejlige dage med godt vejr og fik set det, man lige skal og bør se ved første gennemgang af byen, nemlig Empire State Building, Færgerundfart i havnen, Frihedsgudinden, Ground Zero, Teater kvarteret og Parken, jamen, der var som nok at vælge imellem på Manhattan.
Derfra gik det så videre til den mere aktive del af turen nemlig Princeton, en lille by 1 times togkørsel fra NY. Her stødte Ulla og Kim til, og så var vi igen mange FR roere samlet. På samme hotel som os havde vi også fornøjelsen af Fredericia, Middelfart, Munkebo og Lyngby roere, så der var mange af de gode gamle kendinger, der havde taget turen ”over there”. På et andet hotel ikke så langt væk, havde et andet hold danskere taget ophold, så roere fra Skjold og Roskilde var også derovre.
Banen viste sig at være en skøn sø i en meget stor nationalpark, hvor vilde dyr gik rundt på plænerne og i skoven omkring søen, og selve robanen var en 8 baners flot anlagt med alt hvad der skulle være, og at amerikanerne også havde arrangeret det sådan, at der var helt blikstille og sol fra en blå himmel og 26-28 °C i alle 5 dage, jamen det gjorde, at det var et super flot arrangement.
Lejebådene som mange steder er noget forfærdelig juks, havde amerikaneren også styr på, (efter en lidt sløv start), men bådene vi roede i, var rigtig flotte og super gode, og der var masser af dem, så var man ikke tilfreds med den man havde fået tildelt, lå der fluks en anden, man kunne tage.
Resultaterne var da også rigtig gode, selv om alle ikke var helt tilfredse, men konkurrencen fra de amerikanske / canadiske roer var vist større og skrappere end forventet. Set over de 4 dage, der blev roet, var udbyttet nok lidt mindre end hvad danskerne ”normalt” får med hjem, måske lige undtaget undertegnede, der roede i et væld af forskellige kombinationer med et væld af forskellige nationer, og havde held (og dygtighed) til at hjemfører hele 7 førstepladser, og det er jo ikke så ringe endda.
Kim og Søren fik en førsteplads i 4X, Svend Aage fik førsteplads i Mix 2X (sammen med undertegnede) og ellers havde vi et væld af anden- og tredjepladser.
Amerikanerne havde virkelig gjort et stor og godt stykke arbejde, og dels på grund af vejret og de meget dejlige omgivelser, står WM regattaen i USA, som noget af det bedste, vi har været med til.
Vi blev i Princeton til dagen efter, og mange tog hjem til Fredensborg igen, mens andre (Lizzie og Terkel) kørte nordpå i bil til Niagara vandfaldene og Canada, og Svend Aage og jeg tog flyet til den vestligste del af dette store land og tilbragte 2½ uges herlig ferie i Seattle og Victoria ved havet (spækhugger) og til slut Vancouver med togtur – på tværs af Rocky Mountains, en helt formidabel oplevelse, for til slut at tage tilbage til NY og se den igen før turen gik tilbage til FR.
En lille sjov historie fra den ”lille” by Princeton, hvor vi søndag eftermiddag – efter roningen – kørte ned for at se den lokale Universitets roklub, jamen vi blev taget vel imod og kunne bare gå rundt og kigge, alt det vi ville.
For det første havde vi godt set, at der lå 12 motorbåde for anker, men at komme ind i roklubben kunne tage vejret fra de fleste. Første båd hal indeholdt 32 stk. 8+ der lå snorlige, og der blev senere undskyldt over for os :o), at alle både ikke var hjemme, men der var jo 2 store regattaer, hvor der var både ude til ( Masters og en junior regatta).
Det næste et helt nyt dobbelt otte-robassin med alverdens ” isenkram” og lækkerier, og da vi kom ovenpå i deres træningslokaler, stod der ikke mindre end 52 stk. ergometre samt et helt fitnesscenter, ja og det var lige blevet restaureret for 3 million dollars (Puha).
Tja , det er hvad man tilbyder de unge i USA, når de går på Universitetet, ikke noget at sige til, at de har mange super gode roere, og da vi var ved at gå, kom herren vi tidligere havde mødt, og fortalte at en af stifterne af klubben synes da lige at roerne skulle have en bane at ro på – ellers var det en flod – og hvad gør med så, jamen man graver da bare lige en, og vupti, en robane til at ro på.
Mange rohilsner
Svend Aage og Merete
