Månedens interview – oktober

01/10/2011

I løbet af 2011 vil vi hver måned bringe et nyt mini-interview med et medlem af klubben.   Oktober måneds offer: Jacob Midtgaard



1. Fortæl om din baggrund i roning, hvorfor begyndte du at ro? 

Efter at Sanne og jeg købte hus, flyttede til Fredensborg og fik Linus, ville vi gerne have noget vi kunne gøre sammen, som ikke var hus eller barn. Og så lå søen jo lige der og så tillokkende ud. Sanne foreslog at vi prøvede at ro, når nu der var en roklub. Så kunne vi både komme ud i naturen og få noget sund motion med sved på panden. Og så turde jeg jo ikke andet end at sige ja. Man må sige at vi i den grad fandt noget vi kunne gøre sammen. Sidste år tror jeg at vi var ude at ro sammen 3-4 gange, og i år er det indtil nu blevet hele 3 gange.

I de første år fik vi dog en del assistance af diverse bedsteforældre så vi ofte var ude sammen. Og i år har vi været så heldige at farmor har passet næsten fast hver torsdag. Ikke at vi dermed har roet sammen. Det er der sandelig ikke tid til. Torsdagen bliver brugt til koncentreret træning med vores respektive kaproningsmandskaber.

2. Har du dyrket anden sport end roning – og hvad? 

Siden mine meget unge dage hvor jeg dyrkede redskabsgymnastik i Ledøje Smørum Idrætsforening, har jeg ikke dyrket organiseret sport på samme niveau som nu. Der har været lidt forskellig ketchersport, med tilhørende ankelskader og tennisalbuer, og lidt cykling, med tilhørende færdselsuheld. Men aldrig med så hyppig træning som det seneste par år. Efter 9 år i rosporten har den største skade nok været en mental retardering, der giver sig udtryk i irritabilitet, hvis ikke resten af verdenen indretter sig efter min roning.

3. Hvad foretrækker du: inrigger, outrigger, gig? 

Jeg ror helst outrigger, alternativt outrigger. Og helst med to årer. Sådan har det ikke altid været, men jo mere jeg har roet i outrigger, jo sværere har jeg ved at finde mig til rette i en inrigger eller gig. Den kan også bare være fordi jeg er for slap til at ro de tungere både.

4. Hvad gør vi godt i klubben? 

Og det hele er Peter Frederiksens og Merete Boldts skyld. Når vores børn bliver voksne, og klager over at deres forældre altid var ud at ro, og ikke kunne snakke om andet end roning, så vil jeg henvise dem til Peter og Merete. Merete fordi hun var med til at starte 8GP og senere piske Sannes mandskab (og derigennem indirekte mig og min makker), og Peter for at lokke og skubbe os nyfrigivne til at deltage i 8GP og i enkelte tilfælde bare tilmelde os uden vores viden, med det resultat at nogle af os i sidste ende blev så bidt af kaproning, at vi bruger en stor del af vores fritid på det og kalender og ferier bliver planlagt efter de store regattaer.

5. Fortæl om det bedste ved at ro

Det er mange ting der gør at jeg bruger så meget tid på at ro. Det er godt motion (masser af god motion). Og det skal man jo have. Og så i nogle skønne omgivelser. Der er ingen bedre måde at starte dagen på end at stå tidligt op (nåehja, måske ikke lige præcis det) og ro en tur på en spejlblank sø i singlesculler inden man tager på arbejde. Så går dagen meget lettere. Eller efter en stresset arbejdsdag at træne hårdt og godt med sin makker i dobbeltsculler uanset om søen er flad eller der skulle være lidt bølger, og så lige nyde naturen og vejret i en kort pause ved Sandporten, eller solnedgangen på vej tilbage mod klubben. Det er også fedt (på den hårde måde) at gennemføre et løb til en regatta, hvor teknikken og rytmen fungerer, og hvor der er tæt kamp med en anden båd og man derfor har givet alt hvad der var at give. Og at mærke til en regatta at alt det man har trænet og arbejdet med fungerer.

Så er der så lige efterårssæsonen og ergometerroning, men det bliver jo heldigvis afløst af en ny udendørssæson om foråret. Nok om det!