Man tager en bred flod, 231 ottere, 231 knalddygtige styrmænd, 1848 roere, en mindre flotille af motorbåde med årvågne banedommere og tilsætter det fem-seks meter tidevand, solid blæst, sol og blå himmel – og vupti befinder man sig midt i Vesta Veteran’s Head of the River. Et traditionsrigt otterløb på Themsen i London for roere over 27 år, der finder sted hvert år i slutningen af marts og er en kæmpe oplevelse, hvis man ikke lige har en fortid som britisk roer med det ene ben i en otter, det andet i en flod.
Løbet er normalt cirka syv kilometer langt, men justeres altid efter den aktuelle vejrsituation – læs: tidevandet – og var i år kortet ned til cirka 4,5 kilometer. Udgangspunktet var Hammersmith Bridge vest for London centrum, i retning af Heathrow.
Merete og Svend Aage har deltaget i løjerne i en årrække. Merete på et kombineret engelsk hold – Svend Aage på et kombineret dansk hold, ‘Old Zealanders’. I år havde de, takket være uvurderlig hjælp fra Merete, fået følgeskab af et rent Fredensborg damehold bestående af Anne Mette J, Bettina C, Hanne N P, Lizzie, Sanne P, Susan S, Tine D H og Ulla P. Desuden var Poul Erik Echardt med på herrebåden for første gang.
Sammen ‘indtog’ vi et London, der – trods et forstemmende terrorangreb få dage før vores ankomst – viste sig fra sin bedste og mest forårsagtige side. Det blæste pænt, så pænt, at seniorherreløbet dagen før måtte aflyses, men da vi skulle ro søndag, var vinden heldigvis aftaget så meget, at veteranløbet kunne gennemføres som planlagt. Tilbage var et forrygende solskinsvejr og udsprungne kirsebærtræer, magnolier og forsythia, som vi kunne glæde os over oppe på bredden i den næsten halvanden time, der gik, mens vi lå på vandet og ventede på starten.
Det særlige (noget af det) ved at ro på Themsen er tidevandet. Det betyder for det første, at der er en heftig strøm, så retningen på løbet ikke ligger fast, men afgøres af, hvad vej strømmen går den pågældende dag. Selve løbet roes i medstrøm, mens man kan glæde sig over den krasse modstrøm enten på vej ud til starten – eller, som i år – vej tilbage fra mål.
Tidevandet betyder også, at ingen af de mange roklubber langs Themsen har broer…. Bådene bæres ud og sættes direkte i vandet. Det kræver enten bare tæer og vikingeblod eller gummistøvler. I Thames Rowing Club, hvor vi lejede båd, foretrak damerne åbenlyst gummistøvler. Deres omklædningsrum lignede en filial af Ilse Jakobsen med gummistøvler i rækkevis. Heldigvis var støvlerne også til låns, så vi kunne holde sokkerne tørre, til vi sad i båden. Herefter gjaldt det blot om at kaste støvlerne i en elegant bue ind på land igen – og have sikret sig velvillig assistance fra nogle af de hjælpsomme ægtemænd, der var fulgt med som supportere, så støvlerne ikke blev taget af tidevandet.
Således godt fra land manglede vi efterhånden kun at ro…… Det kræver dog også en vis tålmodighed, da alle både SKAL være på vandet, før den første start går – af hensyn til trafiksikkerheden. Derfor ror herrerne først, så damerne – og først de unge, derefter de ældre. Som pænt modne damer (55 år i snit, klasse E) hørte vi til i den ‘tunge’ ende og måtte vente omkring halvanden time, før vi fik grønt lys til at gå til start. Så var det godt, at solen skinnede. Og at vi havde den mest fantastiske styrmand, Manoli, som med stor ro og overblik sørgede for, at vi hele tiden roterede en smule rundt i det område, der var afsat til venteposition.
Da vi endelig kom i gang, tog det til gengæld kun et godt kvarter, før det hele var overstået. Der var god plads til at ro uden at skulle flette årer med andre, og vores styrmand talte os gennem løbet med præcise kommandoer og gode fokuseringer, så båden hele tiden blev roet sammen. Det var hårdt, men det var også en stor fornøjelse at opleve den forskel, en dygtig styrmand gør.
Og så til resultaterne.
Meretes båd, (klasse F, snit 60 år) blev nr 1 af 3 både i egen klasse og havde hurtigste tid af alle damebåde, når der korrigeres for aldershandicap. Roet tid var 15.38.21, korrigeret tid var 14.13.21.
Svend Aage og Poul Eriks båd, Old Zealanders, (klasse H, snit 70 år) blev nr 4 af 4 både i deres egen klasse. Roet tid var 15.43.58, korrigeret tid var 13.32.58. De slog en række hold, der var yngre end dem selv, målt på korrigeret tid. Blandt et hold fra Danske Studenters Roklub (klasse E, snit 55 år) stort – DSR roede på korrigeret tid 14.29.86.
Fredensborgs damebåd (klasse E, snit 55 år) blev nr 5 af 9 hold. Roet tid 16.07.16, korrigeret tid 15.04.16.
Bagefter var det tid til en anden rospecialitet i London – kolde fadøl fra de barer, som er en lige så integreret del af de britiske roklubber, som den varme bruser er i de danske. En solskinsdag ved Themsen kan man godt spekulere over, hvad der er mest nyttigt.
Ulla P
