Copenhagen Regatta på Bagsværd Sø , d. 13. og 14. maj 2017

16/05/2017

Deltagere på damesiden: Annette, Anne Mette J., Sanne P., Bettina og Merete og på herresiden: Jan og Svend Aage.

Lørdagens løb , som blev afviklet i en herlig medvind, var ind imellem godt og ind imellem en lidt svær teknisk øvelse, men alle hold kom god igennem.

Svend Aage lagde for i 1x,  hvor det blev til en hæderlig 3. plads en stykke efter vinderen.

Så blev det dametur med Sanne P. og Anne Mette J. i 2x og de fik en fornem 2. plads i en tæt opløb, og derefter var det dame 4x tur  til at se, hvad de kunne gøre, med Hanne fra LDR, som var kaldt ind som reserve i Fredensborgbåden med Annette og Merete samt Britta fra NRV, og det skulle vise sig at være en super konstellation, der vandt, og hvor Bettina i samme løb sad på en Furesø båd, der blev nr. 4.

Rosinen  på lørdagens løb var Jan, der i en kombineret 4x fra DSR / Bagsværd måtte se sig slået og fik en fin 2.plads.

Søndagen var total anderledes omkring vejret = stille vand – lidt mod vind, så nu skulle det blive spændende at se, hvor godt det kunne blive under perfekte ro forhold.

Første hold på vandet var dame 2x med Sanne P. og Anne Mette J og de var denne søndag kommet i menneskehænder og blev henvist til en 4. plads.

Så blev det dame 4x tur,  og igen med den indkaldte reserve, Hanne fra LDR , og i dag var Sanne P. og Anne Mette J. hoppet ned i Fredensborg 4x båden, og efter en drabelig dyst med DSR,  holdt vi lige akkurat næsen foran og vandt løbet. I en anden dame 4x båd i samme løb sad Annette med DSR og NRV og de blev nummer 4.

Og sluttelig var Jan i herre 4x med DSR og Bagsværd, hvor de fik noget at se til denne søndag og endte med at blive nummer 4.

En rigtig flot regatta var afholdt, og alle de mange FR roere, der sidste år var medhjælper til World Master kunne have glædet sig over, at også denne gang var med fint vejr og mange glade frivillige.

den udsendte medarbejder

Merete