John Clayton har sendt stafetten videre til Hans Tapper. Hans er ikke kun roer med forkærlighed for at nørde med udstyr, teknik og anekdoter, han finder tid til en masse mountainbike cykling også, hvor han er engageret i etablering af spor og i det hele taget nyder de nordsjællandske mountainbikemuligheder. Mange har måske også set Hans gøre vejene omkring Sørup usikre i det Gule Lyn, hans aerodynamiske ligge-cykel. Men lige her skal det handle om roning, så vi giver Hans ordet:
- Hvornår startede du med at ro, og hvordan kom du på den ide?
Oprindelig var jeg løber, men jeg begyndte at ro som 18 årig i 1980 i Hvidovre Roklub. Anledningen var at en kammerat, der var roer, mente at en af vores fælles kammerater var blevet lidt doven og rund i det efter at være stoppet med at spille fodbold. Roeren og jeg lagde en plan, der gik ud på, at jeg blev inviteret til intro i klubben, mens vores ”dovne” kammerat blev ignoreret. Vi talte højlydt om alt det fantasiske man kunne opleve i roklubben og efter nogen tid tiggede og bad vores ”dovne” kammerat om at komme med. Planen lykkedes, kammeraten blev aktiveret og blev i roklubben i mange år – det samme gjorde jeg.
2. Hvad kan du bedst lide at ro: ergometer, inrigger, outrigger, kaproning, motion, langtur – eller lidt af det hele?
Hver af disciplinerne har sin egen charme, men det er outrigger/kaproning jeg har brugt og vil bruge mest tid på. Ergometret kommer man ikke uden om som kaproer, så der har jeg også lagt mange timer, eder og forbandelser.
Sidste år var vi på en meget underholdende ferielangtur i farvandet ved Præstø – det kommer nok på programmet igen fremover. Én bådtype er ikke nævnt, nemlig motorbåden, der har jeg som træner prøvet at løse en lang række spændende opgaver som coach, træningsfysiolog, enhåndsfotograf, motivator, manipulator, pædagog og mobil bådbygger. Multitasking par excellence.
3. Hvad synes du vi kan gøre for at gøre det mere attraktivt at ro i Fredensborg Roklub?
Man skal give de nye roere oplevelser, kammeratskab og ansvar. De må gerne komme ud af andedammen og se noget nyt. Vores kompagniskab med Humlebæk Roklub er oplagt til at udvide rohorisonten til også at omfatte vidder, saltvand og bølger. Kaninløb til WM matchen er også en mulighed.
4. Story-time. Her vil vi også gerne høre din bedste/underligste/sjoveste ro-oplevelse:
Interessen for outrigger kom tidligt, men blev båret frem af langtursroning, der har givet mig nogle uforglemmelige oplevelser. Min første inrigger-ferielangtur, var sammen med to kaproere, der havde roet 2x i en del år. Jeg var frigivet og havde fået en del erfaring i mine to sæsoner som roer, syntes jeg selv, men de to kaproere bevægede sig på en helt anden og mere dynamisk måde end det jeg kunne finde ud af på det tidspunkt. Turen gik fra Hvidovre til Vordingborg og det var én lang instruktionstur. Ved turens afslutning fik jeg kommentaren ”Hvis du ror sådan fremover, og gerne lidt bedre, må du godt sige, at du har roet med os”.
København – Göteborg – Vänern. Natteroning i skærgården med nysgerrige sæler. Båret 2 åres inrigger med feriebagage op over slusen Trolhättan, da den var lukket pga reparation.
Sjælland rundt, Fyn rundt og ikke mindst Fanø rundt i lige lovlig frisk vestenvind, står også klart i hukommelsen.
Bonusinfo: En 2åres inrigger kan godt ro under sådan en her:
Roningens blanding af hårde fysiske og tekniske udfordringer, sat i scene med sol, vand, vind og natur, er der få andre idrætsgrene der kan hamle op med.
Den tekniske udfordring bliver man aldrig færdig med. Martin Cross, britisk OL-roer og kommentator har sagt det ret præcist: ” Jeg har roet i 40 år, men har ikke fået helt styr på teknikken endnu”.
5. Sidst, men ikke mindst, hvem kunne du tænke dig at se i det næste Roer-portræt?
Det skal være en af de roere, der kommer til at bære klubben og kaproningen fremad, og som allerede er godt i gang. En af de unge, Jacob Manniche.
