Heldigvis var der mange medlemmer der var med på ideen og sagde ja til at planlægge dagen og tage ansvar hele vejen igennem.
Efter nogle få møder i eftersommeren 2007 blev der nedsat 2 udvalg.
Et udvalg som skulle klare hele jubilæumsdagen og et redaktionsudvalg
til jubilæumsskriftet.
Redaktionsudvalget bestod af Lisbeth, Viggo, Jens Aage, Klaus og Vibeke.
Jeg bad Vibeke om at stå for hele forløbet af bogen og heldigvis var
Vibeke med på det. Når jeg nævner hele forløbet, så er det
mødeindkaldelse, snak med Ernst T., indhentning af priser og valg af
trykker etc. etc. De sidste 14 dage før jubilæumsdagen kunne jeg se på
Vibeke, at nu sled opgaven så meget, at trætheden lyste ud af hende. Jeg
vil gerne her sige mange mange tak for din stædighed og udholdenhed for
at løse opgaven. Du er bare sej. Redaktionsudvalget skal ikke glemmes,
så tak for jeres mange timer i har lagt i opgaven. Jeg håber at I har
haft mange gode timer sammen. Samtidig vil jeg endnu engang takke
Vennerne for den støtte I gav os. Uden Jeres økonomiske støtte var vi
måske ikke kommet i gang.
Udvalget der skulle stå for standerhejsningen og jubilæumsdagen var Bettina, Ulla, Lizzie, Sv. Aage og Ole.
Standerhejsningen gik fint og formanden takkede de medlemmer der gennem
vinteren havde klargjort bådene, så de nu står fint skinnende til
sommerens ture. Jens Aage og co. sluttede med, der er et yndigt land og
de efterfølgende hurraer. Som noget nyt var der dannet et lille sangkor
som stod på balkonen og sang for. Til næste år kunne vi da godt lave det
til en tradition med et kor af flere medlemmer.
Der var 5 både der skulle døbes og Ole tog stafetten og gav ordet til Per Frost Henriksen fra kommunen, formand for Idræt- og kulturforvaltningen i Fredensborg. Jens Bjerregård Christensen, chef for Skov- og Naturstyrelsen i Nordsjælland, Søren Heinrichsen, Søren Eriksen, Bjørn og Peter. Alle gav et lille historie om bådenes navne.
Per Frost Henriksen sagde at han havde viet en del, men det var
første gang han var ansvarlig for en dåb. Han klarere det flot, kontant
og hurtigt. Båden blev døbt Holtet.
Jens Bjerregård fra Skovstyrelsen døbte båden Møllekrogen . Han mente
dog at båden ikke burde besøge det sted den var opkaldt efter, da
området er udlagt til fuglereservat.
Bjørn og Peter døbte dobbeltfireren Freja, kærlighedsguinden. Det kan
være det bliver nødvendigt når drengene sætter sig ned i båden og træner
kilometer efter kilometer. Det er ikke altid man er lige kærlig overfor
hinanden, når båden har gået dårligt i en periode, så ryger der finker
fra fadet. Så husk navnet når bølgerne går højt.
Søren H. døbte dobbeltsculleren Eton efter Rasmus’ guldmedalje i Eton. Søren fortalte om Rasmus’ VM løb. Søren var i Eton til løbet, så han kunne berette om løbet i detaljer.
Otteren blev døbt München efter Søren Eriksens og Rasmus’ bedrifter i München. VM guld til begge, så navnet München vækker store glæder i klubben. Minderne dukkede måske lidt op i Søren, idet hans stemme ikke var uberørt da vandet blev hældt ud på otteren. Superbt.
Ulla havde planlagt 75 års receptionen perfekt. Der var vel lidt over 100 mennesker som fik en lille en til halsen. Annette og Sanne H. havde lavet små lækre hapser til alle. Lennart var gået i bageriet og havde svunget marcipanmassen og lavet et væld af kransekager.
Flere af talerne roste roklubbens seriøsitet gennem det samarbejde der bliver udført. Nordeas Susanne Svarrer, Fredensborg og Jens fra Skovstyrelsen, Per Frost Henriksen fra kommunen var oppe på podiet med en tak for det flotte samarbejde. Kommunen ydede en gave på kr. 7500 og Nordea kr. 10.000. Det var dejligt at modtage disse gaver og løfte den store check mod loftet. En af klubbens eksmedlemmer Marianne Jäger kom på besøg i klubben efter en pause på flere år. Der var stor gensynsglæde og Marianne kom både med blomster og penge. Tak.
Ernst Thursø og Vibeke løftede sløret på bogen og fortalte om arbejdet. Ernst gav en gave til roklubben. Gaven var en guidet tur i Fredensborg slotshave eller til andre interessante steder i Fredensborg efter eget valg fra klubben.
Merete repræsenterede Dansk forening for Rosport og gav en hilsen fra hovedbestyrelsen. Også her var der gaver og penge. Hovedbestyrelsen havde weekendseminar og kunne derfor ikke komme. Sjællandskredsen ved Terkel var også på banen med en lykønskning på dagen og en gave.
Klubben modtog også en gave af en betydelig størrelse. Da giveren ønskede at være anonym er gaven blevet overført til sponsorafdelingen, hvor vi kan tilbyde de ydelser som sponsorer får tilbudt, når gaven er over kr. 25.000.
Det vil komme lidt for vidt her at nævne alle de klubber og mennesker der har givet klubben en hilsen.
Ulla havde planlagt at klubsangen skulle pudses af og denne gang tror jeg nok at jeg er ved at fange melodien. Den er ikke let, men der var ingen slinger i valsen da mange medlemmer og til dagen sammensatte sangkor førte an.
Ind imellem talerne, sangene og bogen cirkulerede folk imellem hinanden og snakken og historierne gik lystigt.
Festen om aftenen var lagt i Bettinas kurv. Vi var 104 mennesker der festede med god mad, fin vin og superb betjening. Ole havde spurgt Rikke om hun kunne skaffe en ca. 8 hjælpere til servering om aftenen og det gik jo forrygende.
Der var en del talere igennem aftenen. Krista gik i det humørfyldte
hjørne og drillede Bendt og Kim for deres charmerende måde at være på
ïŠ. Værdierne i klubben blev også prist.
Lisbeth snakkede om det der betyder mest for en klub og ramte plet på
mange af de ting der er vigtige for, at en klub kan trives.
Drengene i det bagerste hjørne fik også ordet efter de var steget ned
af bordet. Selvom det var lidt svært ind imellem og hitte rede på, hvem
der var taleren, så blev der også her givet udtryk for en stor
kærlighed til Fredensborg Roklub og det roklubben står for. Kim kæmpede
med flere afbrydelse, men fik sagt de ting der var vigtige sådan en
aften.
Ole der var aftenens toastmaster gav lidt mere snor til hjørnefolket, der vist nok var ramt af en større væskeindtagelse.
Efter maden blev bordene flyttet og orkesteret byttede violinen ud
med bassen og mange greb chancen og svingede sig til orkesterets rytmer.
Festen sluttede vist nok med at et mindre antal medlemmer gik i klubben og lavede natværtshus.
Tak til alle der gav dagen indhold, festlighed og tog ansvar for at klubben kunne gennemføre en perfekt jubilæumsdag.
Hilsen
Svaage
