Rasmus Q lagde ud, da der var så mange tilmeldte i let, at de allerede lørdag skulle i indledende heat og ingen var i tvivl om, at en tid på omkring 6.20 – 6.25 var ” nok ” til at komme i finalen om søndagen. Næsten hele det danske letvægtsfelt roede på 6.20 “underligt” :o)
Anderledes så det ud om søndagen, da feltet var linet op til dagens mest spændende finale, også set med FR øjne. Hvor kunne Rasmus kile sig ind ??, der var simpelthen så mange, der kunne vinde denne finale at det var uhyggeligt at være tilskuer. FR roere, der sad i hallen fik simpelthen en mega oplevelse, skønt at se dansk roning mønstre de 4-6 bedste på verdens ranglisten, og vi fik simpelthen spænding for alle pengene.
Det unge talent Henrik fra Furesø viste igen i år, at han er uhyggelig i et ergometer og fra spids kørte han de gamle og erfarne roere bagud, uden på noget tidspunkt at se ud som om han var truet og med en slut tid på 6.03 slog han Eskilds mesterskabsrekord, og det må siges at være ikke så ringe endda af en nyoprykket ung roer men ikke nok med det, Mads (Rasmus makker) som er kendt for sin uhyggelige slutspurt, måtte også denne gang se sig slået, men set med FR øjne fik Reiner Modest, som i dagens anledning var Rasmus’ coach, simpelthen Rasmus til at yde mere, end han sikkert selv vidste han lige kunne og på de sidste få meter fik Rasmus endelig Eskilds skalp, og FR roere, der var i Hallen var slet ikke i tvivl om, hvem der var den gladeste i dette lette herrefelt. Rasmus udførte simpelthen en sand indianersejrsdans for alle, og det var bare så velfortjent :o) at Rasmus og Mads oven på denne dyst, havde kræfter nok til at bære Henrik i “Guldstol” hen til sejrsskamlen, viser bare hvor stærke den danske herre lette 2 x er til den kommende OL-sæson.
Derefter gik vi over til Mastersroerne og første mand på banen var Ole Quist, i alderen tung 50-59, han var virkelig kommet på en hård opgave men kørte en god tid hjem og en pæn 5 . plads, meget tilfredsstillende efter 1 år på Grønland. Herefter blev det undertegnedes tur (Merete), men der er tyndt i toppen af dameroning, så man havde slået alle damer, lette som tunge, sammen fra 50 år og opefter, så mit mål var helt klart at slå hele feltet, og det lykkedes faktisk og endte i en tilfredsstillende tid, som vinder og hele 3 sekunder hurtigere end ved EM i Dresden 1 måned tidligere.
Derefter var det formandens tur (Svend Aage) og han vidste at han virkelig skulle leve op til sit allerbedste, hvis han ville gøre sig gældende i det stærke DM-felt i tung 60-69 år, så måtte konstatere, at den forudsagte tid holdt og det rakte til en 7.plads og at der i 60 års aldersklassen bliver roet rigtig stærkt, også i Danmark.
Sidste FR roere på bane var et sejt damehold med Sanne P, Bettina C, Sanne H og Merete B, som ville prøve kræfter med de unge racerroere og aldrig har vi været med i så medrivende finale, alle bliver vejet og handicapsene bliver bestemt ud fra dette, samt hvilket køn og alder man har.
Merete lagde ud og holdt det handicapforspring vi var blevet tildelt, derefter stred Sanne H på at bibeholde de andre holds racerroere bag sig, og dette lykkedes og vi var stadig i front, og så blev det Sanne P’s tur, hun skulle nu prøve at holde de andre hold bag sig, og her begynder det virkelig at vise sig, hvem har sat stærkeste roere først eller sidst – ingen ved, hvad der kommer næste gang og efter en sej kamp var vi stadig i spids, da Bettina fik det utaknemmelige job at prøve at holde de stærkeste junior og racerroere bag sig og Bettina kæmpede virkelig så det var en sand fornøjelse, (vi andre 3 heppede så godt vi kunne mens Bettina kæmpede), og hun mødte “den berygtede og uhyggelige mur”, da hun manglede bare 100m meter, og vi måtte konstatere, at vi blev slået med sølle 0,8 sekunder, en sand mandskabsdyst, og virkelig super skønt løb, og dejligt at handicaps kan udregnes så tæt, at det er de sidste 2 tag, der afgør, hvem der vinder.
Vi fik Bettina på benene igen, men kors hvor hun havde kæmpet det sidste stykke, og jeg er sikker på , at Bettina ikke lige med det samme glemmer dette 4 x 1000m hold til DM, hvor vi fik en superflot sølvmedalje med hjem til klubben, og hvor vi var op imod alle racerroere og DRC roer i Danmark og hvor vi var stolte modtagere af en DM sølvmedalje, og som Sanne P sagde, “”prøv lige at se vores alder i forhold til de andre”” :o)
Ja virkelig dejligt at vi i den grad var med til at sætte Kerteminde hallen på den anden ende
“den udsendte medarbejder”
Merete