Sjællandskredsens
motions- og turudvalg og Isabelle.P fra Fredensborg Roklub havde
arrangeret vikingeskibssejlads på fjorden, og godt 20 roere i alt var
mødt op
Vel ankommet til Maritimt Forsøgscenter nord for Lyndby, blev vi mødt
med morgenkaffe og brød i et lille skur uden for klubhuset. Der havde
været indbrud og tyveri i klubhuset om natten.
Maritimt Forsøgscenter bygger og sejler med modeller af gamle vikingeskibe. Vores skib rummede ca. 25 mand, og lå for anker ude i regnen på fjorden. Efter kaffen stod regnen stadig ned i stride strømme, og vi iførte os alt, hvad vi havde medbragt af sejler- ski- og rotøj, og stakkels de, der havde glemt gummistøvlerne.
Vore 2 erfarne besætningsmedlemmer fra Forsøgscenteret fragtede os ud til det smukke skib, alle iført moderne selvoppustelige redningsveste. Vi indtog vores pladser langs skibssiderne, og efter instruktion fattede vi de spisepindelignede tingester vi fik udleveret som årer. Jeg fik desværre sat mig ved tagåren i styrbord side, og der gik lidt tid inden jeg fandt ud af, at jeg var den eneste, der kunne tage et tag af nogenlunde længde, de 9, der sad bagved (foran), kunne kun tage ganske korte tag. Vi fik rettet ind, men styrbord og bagbords roere nåede aldrig at tage tag på samme tid, og vi piskede op ad fjorden med spisepindene og ganske korte tag. Utroligt at skibet kunne få den fremdrift den faktisk fik.
Efter ca. halvanden time nåede vi op på højde med Gershøj, og nu var vi i åbent vand og fik kulingen fra nordvest næsten lige i næsen. Godt at vi var så optagede af at holde skuden i fremgang, så mærkede vi næsten ikke den silende regn.
Ved Gershøj kunne vi kun lige holde os på positionen, så besætningen
begyndte at rebe det store sejl. Det tog ca. ½ time, hvor vi måtte ro
som gale for at holde skibet på pladsen.
Da sejlet var oppe, kunne vi falde af ned mod Roskilde, pindene blev taget ind, og nu kom turens virkelige højdepunkt!
Det smukke og velformede skib skød en kanonfart, 10-12 knob blev der sagt, ned ad fjorden. Vi næsten surfede på bølgerne, og tilmed var skibet rart at være i, selv om der var så megen vind. Et moderne sejlskib kommer sjældent op i nærheden af den fart, og vi havde endda mindsket sejl.
I læ nede ved Kattinge Vig kunne sejlet bjerges. Skuden blev vendt,
og hvad nu? En lang, lang rotur i modvind truede tilbagevejen til
Lyndby.
Men hvad sker så? Det herlige vikingeskib skjulte i en kasse nede agter en lækker dieselmotor!
Vi krøb ned i bunden af skibet i læ for vinden. Det regnede stadig, så vi var nogle, der fandt en rulle plasticaffaldssække, og godt krøbet ned i dem skulle vi nu overleve kulde og regn på vejen hjem. Den pæne frokostklemme var blevet våd, men ok, der var heller ingen kaffe eller andet drikkeligt at få fat i, så den gled ned våd.
Vi var hjemme i Lyndby efter 5 timer på (og i) vandet. Kolde og stive.
Men tro det eller lad vær`
VI GØR DET IGEN!
Især efter det hjemlige bad, te med rom, brændeovnsvarme og en uge på afstand af oplevelsen!
Sisse.V og Bjarne
Isabelle.P og Jens.P
Annette.M og
Ellis.K