Der var med spænding set frem til, om Mads og Rasmus’s formkurve fra sidste års VM guldmedalje kunne følges op, men efter turen til Linz må det siges, at de med syvtommersøm har slået fast, at de er helt suverænt flot kørende og i en verdensklasse helt for sig selv. Der var absolut ikke på noget tidspunkt tvivl om vinderen i de løb, de deltog i.
De lagde hårdt ud i indledende heat for lige som at fortælle konkurrenterne, hvor de stod. Og efterfølgende roede de kvartfinale, semifinale og til slut finale efter samme koncept. Hurtigt ud af starthullet og så “bare” blive deroppe foran og herfra dirigere slagets gang.
Og så kunne konkurrenterne selv ligge og slås om de efterfølgende pladser.
Det så absolut legende let ud, så det lover godt for fremtiden hen mod VM senere på året ogg for den endelige udtagelse til OL næste år.
At der midt i alvoren også er plads til tant og fjas, beviste Rasmus der, efter at de havde modtaget deres velfortjente guldmedaljer, med et klokkerent hoftesving fik Mads skubbet i vandet foran en stopfyldt tilskuerplads.
Så Rasmus, pas på, med mit kendskab til Mads kan du vente dig lidt af hvert :o) , men dejligt at se at der også er lidt sjov i det.
Med danske øjne må det siges, at vi lige p.t. er meget stærkt kørende over en bred vifte med de hold vi havde med til World Cuppen.
Alle levede op til de forventninger, der var til holdene, og super overraskende gjorde damernes lette 2x dobbeltsculler med Juliane og Katrin Mads og Rasmus kunsten efter, men her ved at slå sidste års verdensmestre i et helt vildt flot løb, hvor de langsomt roede op igennem feltet helt nede bagfra (lå nummer 5 ved 1000 meter) og i en kanon slutspurt slog sidste års vinder fra Kina.
De andre både (vi havde 8 hold med i alt ) havde alle nogle gode løb, og var meget tilfredse med det nye flotte rostadion som østrigerne havde fået renoveret.
Lidt spændende at se med egne øjne, da FISA Masters skal holdes netop på denne bane i 2010.
Hilsen Merete
P.s. Svend har lagt billeder ind på www.rowing.dk