Hall of Fame

17/01/2021

Dette års store transmitterede sportsprisuddelingsshow 2020, som normalt plejer at blive afholdt i Hernings Kongreshal, var desværre i år gjort til en virtuel begivenhed (på grund af Coronarestriktionerne), og var derfor uden de mange andre sportsgrene med et hav af superdygtige danske atleter og frivillige ledere, der kæmper om de mange priser, der uddeles ved dette kæmpe sportsshow, og som bliver krydret af en masse underholdning.

I år gik denne mest prestige fyldte pris, optagelse i Hall of Fame, til en Fredensborg-Roer, der startede sin lange karriere som 10-årig og siden udviklede sig til en super dygtig letvægtsroer, og som heldigvis tit lægger vejen forbi sin gamle klub efter at være skiftet til DSR og bosat sig i Bagsværd:

Prismodtagere og nye i sportens Hall of Fame var Rasmus Quist med dobbeltsculler makkeren Mads Rasmussen

En kæmpe stor ære, da det er en pris, der gives til en atlet (denne gang for første gang til to), der har præsteret en flot karriere gennem mange år, og prisen skal se i lyset af, at det er mellem alle Danmarks dygtige sportsfolk, man blive valgt.

Prisen blev startet af Ekstra Bladet i 1992, og er siden hvert år givet til en dygtig atlet, der har markeret Danmark på verdenskortet, og alle busterne kan i dag ses i DIFs højborg i Brøndby, og er tænkt som et kæmpe skulderklap.

Mads og Rasmus har igennem ca. 12 år på den absolutte top, virkelig gjort sig bemærket med rigtig mange flotte World Cup resultater, hele 2 guld medaljer ved Verdensmesterskaberne i 2006 og 2007, de vandt bronze ved OL i Beijing, for så at krone det hele med at vinde OL guld i London 2012.

Ud over alle disse ro-medaljer havde de tidligere været udpeget som dansk ”året fund” i 2002, og de blev så i 2007 udnævnt til årets sportsnavn – begge dele ved det store sportsshow i Herning, så det må siges at pladen er fuld .

Kæmpe stort tillykke til de to dygtige roere