Copenhagen Regatta 2016

21/05/2016

En gang blandede bolsjer

Ved dette års regatta var vi et meget lille hold fra Fredensborg. Casper og Cecilie tog sig af ungdomsafdelingen, og på Master dame siden  deltog Sanne P , Sanne H , Bettina , Merete og Karin (DSR), Britta (NRV ) og på herresiden Alf og Svend Aage.

Vejret viste sig ikke fra sin pæneste side, men der blev roet uanset at det blæste eller regnede, og resultaterne fra diverse løb var:

Casper lagde ud begge dage i 1x = single sculler, ogi  lørdagens løb fik han lige næsen indenfor og vandt en tredje plads =bronze medalje. Om søndagen havde de andre flere kræfter og han fik en fjerde plads. Casper deltog også på en kombineret 4x = dobbelt firer og blev begge dage henvist til tredje / sidste plads.

Cecilie havde valgt at stille op i Junior A, og måtte sande, at her bliver der roet noget hurtigere end i klassen neden under= Junior B, og både lørdagens og søndagens løb endte med en 4 plads, noget efter vinderen.

Alf, som stillede op i 1x = single sculler, havde også fået rigeligt at se til,  og ved både lørdagens og søndagens løb endte han noget nede i feltet: lørdag  som nr. 3 og søndag som nr. 4.

Master 2x for damer havde 2 hold til start, lørdag var Sanne H og Merete i aktion, og vandt deres løb, mens Sanne P og Karin ( DSR) blev nr. 3, og om søndagen var Britta fra NRV med i 2x sammen med Sanne H, og her vandt de løbet, og Sanne P og Karin blev også her nr. 3.

Bettina var kommet på en meget kombineret master 8+ med både mænd og damer, og en del forskellige klubber og blev nr. 4.

Og til slut havde vi en dame 4x i aktion med Sanne P. , Karin (DSR) , Britta ( NRV) og Merete og selv om vi gjorde, hvad vi kunne blev vi nr.2 slået med en halv længde.

Så der er lagt op til meget mere træning til næste kaproning (og færre skader, red.) , hvis vi skal gøre os håb om nogle flere medaljer af den rigtige farve hjem til FR (og et lille opråb til herrerne om at stille op også…, red.)

den udsendte
Merete