En guld og en sølvmedalje ved de Danske Mesterskaber (DM) til Fredensborg.
I den forgangne weekend, mere præcist lørdag d. 5. oktober, var der danske Mesterskaber på Bagsværd Sø, og som sædvanlig med deltagelse af Fredensborg Roklub
Masterafdelingen var denne gang af flere årsager ikke så stor, som den plejer at være, men til gengæld havde Ungdommen taget mod til sig og var mødt talstærkt op for at prøve at måle sig med andre danske Uro’er.
Tilmeldelserne til DM var ganske store, så med én undtagelse i drengenes junior A 4x , måtte alle andre ud i indledende heat, og her lykkedes det masterroerne næsten at få alle hold i finalen , på nær 2 hold: Sanne P. og Anne Mette J. i W2x (sølle 1.5 sekunder skilte – vi skal vist huske spurten, Red. ) og Alf i M1x, hvorimod Uro’erne alle virkelig fik “ørene” i maskinen, og fandt ud af , hvor stærkt der bliver roet, når man stiller op til DM.
Men alle ungerne var da enige om, at selv om det ikke blev til finalepladser, havde de alle haft en begivenhedsrig og sjov dag, og synes trods ”øretæverne ” , at det havde været fint at prøve, og de var tilfredse med løbene (og det er jo vigtigt). Så nu erder bare en ting at gøre, at komme hjem og træne.
Uroerne bestod af : Valdemar 1xC, Kristian 1xC , Ditlev, Gustav , Karl og Mathias i 4xA , Cecilie 1xC og Ida i 1xB.
De 3 Masterhold der var i finalerne gjorde det flot:
herrernes 4X med Bent A., Søren H., Ole Q. og Svend Aage N. blev
nummer 4 i et meget tæt opløb, og damernes 2x med Sanne H. og Merete B.
blev nummer 2 (og fik sølv) og sidste men ikke mindst, kronen på værket :
GULD til Fredensborgs damer i 4x med Sanne P. , Anne Mette J., Sanne
H. og Merete B.
Red: der er også fine ord til juniorerne at finde i Mette Bachers beretning på roforbundets hjemmeside, se mere her og her.
den udsendte medarbejder
Merete