Stemningsfotos fra regattaen (der er mange flotte!) kan findes på Svaages billedhjemmeside http://www.rowing.dk, gå langt ned på siden til overskriften Fredensborg Roklub, og derunder finder du billederne.
Så er dette års FISA Masters vel overstået. Fredensborg var af sted med et lidt mindre hold end vi plejer: Bettina C., Anne Mette J., Sanne P., Ulla P., Lizzie H., Søren E., Ulrik J., Kim B., Søren H., Svend Aage N., Terkel J., Alf M. og undertegnede Merete B.
Italienerne havde virkelig fået stablet et flot stævne på benene, selv vejrguderne havde de taget i ed, alle 4 dage var søen, der var 28 km rundt, samme størrelse som Esrum Sø, total spejlblank, solen skinnede (næsten) hver dag fra en sky fri himmel, og temperaturen kravlede et par dage op over 30°. Meget smukt når Alperne ligger for enden af søen med sne på toppen.
Denne gang var regattaen lidt speciel, da vi nogle dage før fik at vide, at DFfR skal være arrangør af FISA Masters på Bagsværd Sø i 2016, så nu er der endnu mere grund til at begynde træning for ALLE over 27 år, så vi kan blive rigtig mange Mastersroere fra Danmark, når vi er på hjemmebane.
Set med danske øjne var resultaterne dernede rigtig gode, men også på Masterplan kan man godt mærke, at specielt kvaliteten bliver bedre og bedre, men også kvantiteten af roere bliver større og større. 3400 aktive deltagere, med 3 minutters interval mellem løbene over en ½ torsdag, en lang fredag og lørdag, samt ½ søndag med mix løb.
Ved siden af dette er der så alle de ”ikke aktive” mænd og koner, så det var mange roere / ikke roere, der satte sit præg på byen Varese den uges tid, FISA Masters stod for døren.
Dejligt også at se så mange” nye” ansigter fra dansk side, da vi jo er rigtig mange gamle travheste til dette mega stævne, flere og flere vil prøve kræfter med de udenlandske hold. Alle var vist enige om, at de havde haft nogle rigtig gode dage med en masse ro oplevelser, også selv om der blev roet rigtig stærkt og ikke ret mange nåede først over stregen. I alt var der cirka 40 danske sejre på de 4 dage, hvoraf Fredensborg alene stod for 28, så det var virkelig imponerede godt vi var forberedt.
Med 3 store trailere, der var fyldt til randen med både, var der virkelig mange løb med dansk deltagelse, og vi kan nu begynde at se frem til næste års kamp, som skal stå i Ballarat i Australien, først i oktober. Der vil dog også blive arrangeret et Euro FISA Masters i München sidste weekend i juli, så I håb om at de mange deltagere i Varese også vil deltage næste år, ser vi frem til at når tiden kommer til Bagsværd, har vi rigtig mange deltagere på hjemmebane.
Medalje regnen til Fredensborg roerne var:
Lizzie 2 stk., Kim 5 stk., Ulrik 5 stk., Og Søren E. 7 stk., og topscorer Merete med 9 stk. fordelt som følger på aldersgrupper og bådtyper:
Søren E.= F2x , E2x , C2x , D4x , E4X , mix E2x og mix C4x
Kim = F2x , E2x , D4x , E4X , H2x
Ulrik = C2x , D4x , E4x , Mix C2X og mix C4x
Lizzie = WG8+ og mix G8+
Merete = WF4- , WG2x , WF 4x , WG4+ , WF8+ , WF4+ , Mix G 2x , mix G4x og mixG 8+
RoHilsen den udsendte medarbejder
Merete