Jamen mens ældreroerne festede fredag aften, og der var rigtig mange af Roklubbens medlemmer ude og gå løvfaldstur søndag, var jeg inviteret en tur til London for at ro den absolut sidste kaproning på vandet for i år, Head of the River i dobbeltfirer.
Det var faktisk første gang dette blev prøvet, for Svend og jeg har jo i de sidste 15 år prøvet at ro den årlige forårs Head of the River i 8+ i marts, så nu skulle samme koncept også prøves, blot i firer.
Der var 220 til start om lørdag i masterklassen og som sædvanlig blev jeg mikset med de engelske damer. Det er altid en oplevelse at komme til London og se, hvem der sidder på båden denne gang, for heller ikke til dette firerløb vidste jeg, hvem der var med i båden.
Vi mødtes kl. 8 lørdag morgen og “kun” ét nyt ansigt men til gengæld var vi, til trods for at vi havde en gennemsnits alder på 68 år og derfor skulle ro i kategori G (65 – 69 ), eneste hold i den årgang og heller ikke i kategori F ( 60-65 ) var der tilmeldte hold, så derfor var vi blevet flyttet helt ned i E klassen (55-59 år). Så der var lagt op til en herlig dyst med de ”unge piger”, for selvfølgelig var vi da nødt til at slå dem.
Vi skulle på grund af vores alder :o) starte som sidste hold, og så det er jo altid sjovt at have hold foran sig med ca. 15 sekunders interval, som man kan begynde at jagte, men til gengæld havde vi nogle dobbeltfirer herrer, som startede bagved os, og som vi jo også gerne skulle holde der :o)
Både de danske og engelske meteorologer havde først lovet stiv kuling, og da det ikke rigtig blev til noget, lovede de i stedet for silende regn, nå ja, men af 2 onder, så hellere regn end stormvejret, men på dagen viste vejrguderne sig fra deres allerbedste side med helt stille vejr og sol fra en blå himmel – man kan være heldig en gang imellem.
Vi lå ved starten og ventede ca. 1 time (vi havde start nummer 175) og så gik det ellers over stok og sten derud af. Første hold blev hentet efter 2 minutters roning og inden vi var kommet halvvejs, var alle holdene i vores “unge” dame klasse overhalet, og så var næste opgave at holde herrerne bag os. Kun 1 herrehold nåede os, men med en sluttid for de 7 kilometer på 22 minutter og 44 sekunder, synes vi, at det var en tid vi godt kunne være bekendt – specielt i vores alder.
At vi også havde slået herrerne i vores “rigtige” aldersklasse gjorde jo, at de engelske damer hyggede sig gevaldigt, specielt da det gik ud over herrerne fra deres egen klub.
Sidste udendørs rohilsen fra 2010
Merete
