Denne årligt tilbagevendende lidt atypiske kortbanekaproning, der er blevet til en længere distance = 7 kilometer end det vi normalt er vant til, foregik i lørdags (d. 16. oktober) i Københavns Havn, med flyvende start under Langebro og så for fuld fart op til sluserne for at vende omkring 3 bøjer, for derefter at ro retur til Langebro hvor målet er samme sted, som hvor man startede.
Holdene sendes af sted med cirka 30 sekunders mellemrum, så der hele tiden er noget at ro efter eller prøve at holde på afstand.
Fredensborg havde denne gang sendt et stort hold af sted, nemlig ved at der i 2-åres inrigger deltog et herrehold i åben klasse samt et damehold også i åben klasse.
Derudover deltog 2 hold i 4 åres inrigger i den kategori, der hedder master / mix , hvor der beregnes handicap efter alder og køn.
Og sidste men ikke mindst et kombineret herre 8+ hold fra Fredensborg / Roskilde plus et rent dame 8+ hold fra Fredensborg, som begge startede i Master / Mix.
Og som overskriften antyder gjorde ”tøserne” med Lizzie, Susan, Anne Mette, Ulla, Sanne P., Bettina, Sanne H. og Merete med cox Helle det ”igen”, ved at vinde klassen Master- Mix idet deres slut tid udregnet med handicap ved at være rent damehold ” lidt op i alderen” :o) rakte til at slå de mange herrehold.
Det kombinerede 8+ herre hold fra FR / RR blev nummer 4.
I 2 åres inriggerløbene rakte tiden i åben klasse til en 6. plads ud af 6 hold, og i herrernes ditto til en 7. plads ud af 9 hold.
Og i 4 åres inrigger blev ”Fredensborg 2” nummer 8 og ”Fredensborg 1” blev nummer 9 ud af 15 hold
Alle disse gode resultater gjorde, at Fredensborg i den samlede klubkonkurrence blev en flot nummer 2!!
En fornøjelig regatta, da rigtig mange tilskuere, familier og turister nyder turen langs havnen, eller udsigten fra broerne, hvor holdene passerer under.
Så det kan varmt anbefales som en lørdags udflugt til København næste år, hvor der godt kan bruges lidt heppere til klub holdene (det ligger altid midt oktober).
Den udsendte medarbejder
Merete