Hvad gør man, når man ikke har mulighed for at lykønske vores alle sammens ”Q” (= Rasmus)?
Når han nu har fødselsdag og ikke er hjemme, da han er sendt på trænings lejr langt nede i Portugal.
Man finde på noget skørt og van(d)vittigt , så han ved vi tænker på ham hjemme i Danmark
Som sagt så gjort, Sanne (Q) og undertegnede (Merete B.) ville være solidariske med alle de træningstimer som Rasmus skulle lægge på sin fødselsdag, og derfor blev vi enig om, at han skulle have en noget speciel hilsen.
Nemlig den : at vi ville kører en Maraton = 42195 meter, i hvert sit ergometer.
Og kl. 9 mødtes vi og fik linet op med diverse energi drik, fortyndet juice og bananer, der var skåret i stykker.
Intet var over ladt til tilfældighederne.
Og vi havde lagt en slagplan. Sanne, som igen mødte meget vel forberedt, havde et ønske om at kører 2.08.5 i snit, hvilket ville betyde ny personlig rekord, og undertegnede var ikke så velforberedt denne gang, da en tur til Boston og London lige havde taget en del af de lange træningstimer i ergometeret, men havde dog et ønske om at kører under 2.15 i snit.
Og efter 3 timer måtte vi erkende, at fødselsdagshilsenen til Rasmus
var af bedste karat: Sanne kørte 3 timer 1 minut, hvilket betyder
2.08.5 i snit, og ny personlig rekord (og flot timet ),
og undertegnede kørte 3 timer og 6 minutter, hvilket betød et snit på
2.12 og det synes vi faktisk begge ikke var så ringe endda.
Det skal indrømmes, at vi begge var noget ømme et vist sted bag på kroppen efter sådan en lang siddetur.
Hilsen og tillykke til Rasmus og held og lykke med året der er på vej.
Merete
Note: begge tider er siden blevet godkendt som verdensrekorder!
