Robåden Jeppe

18/06/2007

Fredensborg Roklub forærede børnene en rigtig gammel, udrangeret trærobåd, og den blev strakt “søsat” af børnene, som klappede, da “Jeppe ankom. Båden “Jeppe” var blevet shinet op, fået malet åreblade og sæderne var blevet fastgjort, så der ikke kunne ske børnene noget.

Båden blev bygget på Victor Jensens Baadbyggeri i Hundested som båd nr. 80 i ca. 1957. Båden blev købt i starten af 1970-erne af Skovshoved Roklub. Senere var ejerne Fredensborg Roklub. Hvorfor båden hedder ”Jeppe” er en særlig historie. Den blev nemlig døbt af Osvald Helmuth, som i 1955 spillede ”Jeppe” i ”Jeppe på bjerget”.

John Bruun, Viggo og Peter Hansen, som repræsentanter for roklubben, var glade over, at båden nu har fundet sin endelige kajplads, og de håber, at børnene vil få rigtig glæde af båden i lang tid fremover.