Head of the River 2009

29/03/2009

Og traditionen tro, var det den årlige 8+ Head of the River i London, som i weekenden den 21-22 fandt sted på Themsen.

Og i år var ingen undtagelse, der var lavet en ren herre otter fra forskellige klubber Danmark og undertegnede var deltager på en engelsk dame otter fra Themsen Roklub.

I år var regattaen begunstiget af meget smukt vejr begge dage: sol , blå himmel og ca. 13-14 grader

Forårsblomsterne står i fuld flor, og de først buske og hængepilen, der står langs floden, er sprunget ud.

Lidt til forskel fra sidste år, hvor regattaen om søndagen ( kun Master roerne) blev aflyst på grund af alt for meget blæsevejr men dog blev gennemført om lørdagen , hvor der altid er Herre åben med 450 stk. 8+ ved starten.

Så 2 dage i træk er der rigtig mange 8+ at se på omkring Putney Bridge.

Skulle nogle have lyst til at se noget andet og helt usædvanligt , kan Head of the River varmt anbefales.

Da det ikke er så tit man ser så MANGE 8+ på vandet på en og samme tid, det er ikke så langt væk og fly billetter kan også købes til en fornuftig pris, og London er kulturelt jo en perle helt for sig selv.

Nå men selve løbet forløb i god ro og orden for mit vedkommende, man bliver sendt af sted med 10 sekunders mellemrum (sådan cirka).

En rigtig god enkelt start, med hold både for og bag. Holdene bliver sendt af sted så de yngste ( herre) ror først og efter hånden bliver mandskaberne ældre og ældre.

Så kommer mix holdene og til sidst dame holdene, begge også med de yngste alders grupper først.

Så det er et flot syn at ligge og vente på, da jeg er i en af de sidste både, der får lov til at starte :o)

For det første ren dame båd, og så i den tunge ende af aldersskalaen, men så er der jo så mange flere at hente.

Og i år var der virkelig succes på denne hylde , ikke mindre en 8 både ” overhalede ” vi på den 6.750 meter lange strækning.

Det har jeg godt nok ikke prøvet før, men på intet tidspunkt havde vi problemer, styrmanden råbte og skreg så bådene foran os flyttede sig, så vi kunne komme forbi , og med en slut tid på 21 minutter og 48 sekunder er det en meget god gennemsnit pr. kilometer.

Svend Aage var med som fotograf, og har dog fanget nogle lettere sammenstød fra den bro , hvor han stod og fotograferede og som alle holdene ror under, for alle vil ro på midten af floden, hvor strømmen er stærkest, og i år var der også en god medvind i tilgift.

Og så kom det store øjeblik, var tiden nok til at vinde, ” kun” vinderen af hver aldersgruppe får præmie.

Og den danske herre 8+ måtte se sig slået af 3 andre hold i deres gruppe i år, mens vores tid i dame klassen D , var god nok til at vinde og i en tid , der kun var 30 sekunder langsommeren end den danske herre otter, og det er da ikke så ringe endda af damerne.

Så der er lovet bank til den danske herre 8+ til næste år :o)

Den udsendte medarbejder

Merete

(red.: Vi var faktisk derovre i London og ville også gerne have set løbet, men havde forregnet os så vi kom en halv time for sent til at se bådene gå over mållinjen. Fik dog løbet turen mandag morgen, og kan bekræfte at der er stemningsfuldt og charmerende. Med foråret som er længere fremme end herhjemme var det ganske fint. Som bonus fik jeg set Cambridges 2. otter træne til den traditionsrige dyst med Oxford, der skulle ros weekenden efter)