For at få plads til alle har der været to hold. Første hold med start kl. 8.15 og andet hold med start kl. 9.15. Klaus har tilrettelagt et meget varieret og spændende program, som selvfølgelig har taget hensyn til deltagernes alder og evt. skavanker. Med til at gøre det til en stor succes har væres Klaus´ smittende humør og den ledsagende musik udvalgt fra Klaus´ eget nostalgiske musikarkiv. Selve gymnastikprogrammet med afsluttende afslapning varede ca. 35-40 minutter, men Klaus vil til næste år forsøge at udvide programmet til ca. 45 minutter.
En af de mere populære øvelser har været ”knibeøvelserne”, som ifølge Klaus bør udføres dagligt af både mænd og kvinder. Flere har da også samstemmende udtalt, at de nu kun behøver at stå op en gang i løbet af natten for at gå på ”det lille hus”. Måske skyldes det så, at de først er gået i seng kl. 4 om morgenen? Til gymnastikken har der hver tirsdag været omkring 25-30 ældreroere. Alle håber, at Klaus vil fortsætte til næste år, men det er vi næsten sikre på, for den mest flittige er jo Klaus selv, som aktivt deltager på begge hold.