Standerhejsning 2021

28/03/2021

Så er rosæsonen 2021 officielt skudt i gang! Pga. forsamlingsforbuddet var det en lille begivenhed i år, og uden den sædvanlige arbejdsdag til at gøre hele klubben klar efter vinteren.

Heldigvis har nogle friske medlemmer i små “corona-bobler” på højst 5 m/k gjort et stort arbejde for at gøre klubben klar alligevel. For en uge siden tog 5 af mastersherrerne (Søren E, Ulrik, Carsten, Ole J og Ole Q) fat i at pakke både ud, lægge dem på plads, rydde vinterting væk og meget andet, så klubben nu er helt klar til udendørs roning.

Klubhuset er også blevet gjort rent af rengøringsfirmaet der normalt gør fredagsrent, og om formiddagen før selve standerhejsningen tog 5 ældreroere (Poul og Kirsten E, Mogens H og to mere) fat på at samle nye havemøbler (også af træ, ligesom de gamle) og sætte dem ud på græsset. Så alt er klar til at nyde foråret og dejlige ture og træninger på vandet. Andre 5 medlemmer har været forbi og klargøre gigbåde.

Outriggerne er også ved at blive klargjort, og alle, der er tildelt en båd at ordne, skulle gerne have fået besked.

Forhåbentligt kan vi i løbet af denne sæson se en tilbagevenden til det, vi kender. Heldigvis er udendørs idræt tilladt (for de aktuelle regler og begrænsninger, se officielle udmeldinger i medierne, eller kontakt bestyrelsen), så kom ud og nyd vejret og naturen.

Hvis nogen tog et par fotos fra standerhejsningen eller klargøringen, vil Hjemmesiden meget gerne have lov at bruge et par af dem til illustration.