Traditionen tro er årets første udendørs regatta med Fredensborgdeltagelse allerede overstået. I sidste weekend (før standerhejsningen) var Svend Aage og Merete igen til denne tilbagevendende regatta, og som det også plejer at være, så havde Svend Aage samlet et dansk herrehold fra Lyngby, DSR, Roskilde, Skjold og Fredensborg, hvorimod Merete sædvanen tro blev sat på en engelsk dameotter, i år dog krydret med Tone fra Norge, så helt alene udlænding var jeg ikke.
Vi røg desværre ind i Kastrup den morgen, hvor ALT simpelthen var total kaos på grund af strejke, så det der skulle være en tidlig hyggelig morgentur til London blev lige pludselig en maraton forestilling i at stå i kø, og vente og vente og resultatet : vi endte først i London sent torsdag aften lige tidsnok til at komme til koncert i Royal Albert Hall.
Lørdag er der tradition for lige at se de første 100 startende i åben herre klasse, i år var de 450 til start, det er og bliver altså en imponerende syn, og aftenen endte her med lidt usædvanlig koncert, nemlig Kim Larsen.
Dette var det eneste positive vi fik ud af al vores venten fra torsdag, nemlig at vi røg med samme fly til London torsdag eftermiddag og derfor fandt ud af at Kim og Kuben gav koncert i London lørdag aften og det MÅTTE vi jo se.
Så oprandt søndag, hvor vi skulle i ilden, 245 både til start.
Vejrudsigten hele ugen før havde godt nok været utrolig dårlig, blæst og kulde og hvad fik vi: sol og næsten ingen vind helt super dejligt, når så også foråret er 1 måned længere fremme. Det kan man da sidde og nyde, den time og 15 minutter, som jeg f.eks. skal vente før det bliver min tur til at starte (da vi er de ældste og så damer ) :O)
Svend Aage og danskerotteren gjorde det rigtig godt og de var meget tilfredse med deres løb, dog mente de, at en femte plads i deres aldersgruppe G = 70 + , var lidt: øv men tiden er flot nok 21 minutter og 30 sekunder for de 6.5 km, der bliver roet igennem !!
Damerne ville da ikke stå tilbage og vi havde også et kanon godt løb, som altid ved jeg aldrig, hvem der står ved båden når vi skal ud, men igen i år et super hold og vi er altid spændt på resultatet, da vi aldrig rigtig ved, hvilken kategori vi ender op i.
Vi stillede til start som F = 65+ men endte op i at skulle konkurrere på lige fod med kategori D = 50+ og E =60 +, tilsyneladende ikke noget, der fik nogen indvirkning, og vi konstaterede, at vi havde vundet uden at få tildelt nogen form for handicap i kategori 50+ , ikke så ringe af sådan nogle seje damer.
Der bliver altså også gået til den :o)) tiden 22 minutter og 25 sekunder for de 6.5 km.
den udsendte medarbejder
Merete