SM ergometer, 2008

18/12/2008

Det var et lille bitte hold, som Fredensborg sendt til SM denne gang.

Vi var bare 3, der ville forsøge os ud i 2000 meter for 2 af os og hele 6000 meter for ”Q” som var tredje mand.

Rasmus lagde ud, og her gjaldt det specialdistancen 6000 meter, hvor hele den danske elite, både let og tung, var på startlisten. Og hvor Reiner Modest Sport havde sat et ergometer på  højkant, både i dame- og herreløbet.

Så der blev ikke lagt fingre imellem.

Rasmus lagde stærkt fra start og prøvede at følge med, men måtte se sig slået af Jens B (tung DSR roer) samt af makkeren Mads, men tiderne var ret imponerende, og der er lidt at øve sig på, hvis man skulle have lyst Til denne specielle distance.

Rasmus gennemførte de 6000 meter med et gennemsnit på 1.38 – så må man sige at niveauet ligesom er lagt.

Så en flot tredje plads, men Q blev ikke tilsmilet af lykkens gudinde i år, for Jens vandt det udsatte ergometer.

Dernæst var det formanden selv, der måtte i aktion , og han kæmpede også det bedst han kunne. Men måtte som Rasmus, tage til takke med en tredje plads i tung herre 60+ , men i en fin tid som han var meget godt tilfreds med.

Og rosinen i pølse enden var ”den udsendte reporter” som i dame 60+  var alene anmeldt.

Så måtte kæmpe mod uret :o) med de 2000 meter og endte da med at sætte Sjællands rekord med ikke mindre end 4 minutter og 10 sekunder – ikke så tit man får lov til at kappe så meget af en rekord.

Jule hilsen ” den udsendte medarbejder”

Merete