Copenhagen Harbour Race 2011

09/11/2011

En kaproning der nok er mest kendt for at være et 8+ løb over ca. 7 kilometer, men de sidste par år har arrangørerne lukket op for inriggerrace om formiddagen og i år var også den nye Coastal Boat at se på start linjen.

Der startes fra Langebro med ca. ½ minuts interval, og der roes ud til slusen, hvor der vendes og så tilbage til Langebro igen, hvor der er mål.

Fredensborg plejer at være rigt repræsenteret, men holdet i år var skrumpet ganske gevaldigt: vi var ”kun” 2 både af sted, og begge stillede op i mix løbet, hvor damer / herre er blandet, som man selv ønsker, og hvor man så beregner handicap efter alder og køn.

En 2 års inrigger med Sanne H., Svend Aage N. og Merete B. og en 4 års inrigger med Steen O., Lennart P. , Steen B. , Johnny S og Vibeke O.

Til forskel for andre gange var vejret midt og dejligt og solen skinnede, og vi havde en fin formiddag og havnen og København viste sig fra den bedste side.

Resultatet er også godkendt :o) ud af de 22 startende mix hold (både 2 åres og 4 åres) blev holdet med Sanne, Svend Aage og Merete samlet nummer 7 (tid 32,18) og 4 års inriggeren med Lennart, Johnny, Steen og Vibeke blev samlet nummer 18 (tid 34,05) så vi kan jo bare håbe på, at flere vil prøve denne lidt sjove blanding af kortbane og Langdistance kaproning, men hvor alle har mulighed for at vinde, da man bliver tildelt handicap for alder og køn

Så kridt skoene og lad os få en 8+ på vandet til næste år !!!

RoHilsen Merete