London igen!

13/04/2011

Og traditionen tro var Fredensborg Roklub repræsenteret af Svend Aage og undertegnede (Merete), Svend Aage på en ren dansk herreotter, godt hjulpet med folk fra Roskilde, Lyngby og DSR.

Denne gang skulle det blive lidt spændende at se, om de 2 holds indbyrdes kamp ville falde ud til fordel for damerne da begge hold stillede op i kategorien F = 65+ år.

Og med 225 bag startsnore er det som sædvanlig et utrolig flot syn. Nu har vi oplevet det igennem 15 år og jeg tror aldrig man bliver træt af at se det imponerende syn , med så mange 8+ på vandet på en gang.

Og lige som 14 dage før hvor jeg deltog i Åben dameklasse, artede vejret sig fra sin flotteste side: Stille vejr (det vigtigste), sol og lidt varmere end i Danmark, og ja selv syrenerne var sprunget ud denne gang.

Nå men herrerne strøg af sted som nummer 136 og vi (damerne) måtte vente yderligere ½ time før det blev vores tur (nummer 196).

Ældste damer kommer af sted som nogle af de sidste i denne ro verdenens enkeltstart da man forventer, de er de langsommeste :o)

Og så kommer spændingen, når vi er kommet på land, og efter mindst 3 fade med øl er fortæret, HVAD VAR TIDEN og hvad nummer blev vi.

Og selv om vi damer var eneste F (65+) hold blev vi først puttet ned i E ( 55+) kategorien, for så igen at blive puttet ned i (50+), før der var deltagere nok til at uddele præmie (minimum 5 deltagere). Og vi havde da sprængt alle rammer og vandt denne kategori ””Junior roere”” :o)

Og vores tid var så god incl. VORES handicap tillæg, at vi rent faktisk kun blev slået af eet A hold ( 27+ år ) og det var vi ret godt tilfredse med, og vi fik også ram på dem, der slog os til Åben Dame, hvor vi ikke fik handicap på grund af vores alder :o)

Den indbyrdes kamp mod herrerne tabte vi, dog kun med 20 sekunder over den 7 kilometer lange strækning. Og selv om det var lidt øv, måtte vi dog erkende, at det vist også godt kunne godkendes

Herrerne var til gengæld ikke helt tilfredse med deres indsats, de endte resultat mæssigt i den tunge ende og var bagefter enige om, at til næste år måtte der tages til genmæle, så det ser vi frem til.

Ud over roning var vi også på lidt kunst og kultur, nemlig til Symphoni Rock – en lidt speciel oplevelse med Royal Symphoni Orchestra, men i Royal Albert Hall, som altid er en sand fornøjelse at være i.

Og en dag blev brugt på bustur til Oxford og universitetet, Stratford og Shakespeares fødested og vi fik sluttet dagen af i Warwick middelalderslot med riddere og lignende

Så der er lidt til enhver.

RoHilsen Merete